Tandbehandling
Hvad er tandbehanding hos kat?
Ved en tandbehandling er katten bedøvet og får renset tænderne med ultralyd, hvorefter de bliver poleret.
Det kan også være, at det er nødvendigt at fjerne nogle af tænderne, særligt ved sygdommen FORL https://en.wikipedia.org/wiki/Feline_odontoclastic_resorptive_lesion
Hvornår skal min kat have en tandbehandling?
Hvis din kat har tandsten, tandkødsbetændelse, løse tænder smerter ved spisning, skal der gøres noget. Det kan også være, at en røntgenundersøgelse har påvist FORL.
Hvad er symptomerne på dårlige tænder hos kat?
I forbindelse med det årlige sundhedseftersyn checker vi altid, om tænder og tandkød er sundt.
Hvis der er tandsten, tandkødsbetændelse, løse eller flækkede tænder, anbefaler vi en tandrens.
Det kan også være, at du har lagt mærke til, at din kat lugter ud af munden eller at den flytter maden over i den ene side af munden, når den tygger.
Hvorfor er det gavnligt at få renset tænder på sin kat?
Pr mm² er der 3 mill bakterier – og de fiser rundt i hele kroppen med blodet og ynder at slå sig ned på hjerteklapperne, i nyrer og lever, i lungerne og kan forårsage sygdom dér.
At have tandkødsbetændelse og tandstensdannelse gør desuden, at din kat konstant går rundt med en lavgrad af infektion i kroppen og det er ikke godt.
Hvad gør man ved FORL hos kat?
I langt de fleste tilfælde fjernes tænderne.
Hvad kan jeg gøre for at forebygge tandsten hos min?
Der er flere forskellige tiltag, du kan gøre og med udgangspunkt i din kat og dens tandproblem udvælger vi dét, der vil være bedst at gøre:
-
Foderskift
-
Plaque off
-
Vet Aqadent
-
Bucacat
Hvad er risikoen for, at min kat får tandsten igen?
Hvis du ikke gør noget, så får den helt sikkert tandsten igen.
Allerede fire timer efter en tandrens begynder der at opbygges plaque igen.
Hvis du derimod laver noget forebyggende behandling, kan du nedsætte risikoen for og udbredelsen af tandstensdannelse.
En sund mund er med til at opretholde en god livskvalitet.